Guidet vandretur ad Gudernes Stræde til Egholm slot

Guidet vandretur ad Gudernes Stræde til Egholm slot

Lørdag d. 25/09-21 08:30 - 16:30

🍀 28,5 km vandretur ad Gudernes Stræde i kuperet terræn🍀
 
🍀 Lokal guide der trygt og sikkert viser vejen 🍀
 
🍀 Frokost stop hos Rejsestalden ved Munkholmbro med lækker sandwich af lokale råvarer fra Fjordlandet🍀
 
🍀 Besøg på Egholm Slot med kort velkomst og introduktion af indehaver Rikke Falck, inkl. kaffe og lidt spiseligt til. 🍀
 
🍀 Start og slut ved Hvalsø Station🍀
 
Tag med på en oplevelsestur i Fjordlandet fra Kr. Hvalsø st. Denne skønne vandretur i Nationalpark Skjoldungernes Land byder på storslået natur ved både skov, eng og søer. Gudernes stræde er en 64 km lang vandrerute fra Køge bugt til Vellerup i Hornsherred. Turen her dækker 28,5 km og vi starter ved Hvalsø station og fanger den gamle vandrerute nordligt i Aastrup skov. Vi følger den igennem det sidste stykke af skoven og nordligt mod Kr. Sonnerup. Her forlader vi vandreruten og går vestligt i stedet, for at komme ud til isefjorden hvor vi følger kysten op til Munkholmbroen. På den østlige side af Munkholmbroen ligger Rejsestalden, som igennem tiden har været et naturligt stop på turen. Tidligere var hestene opstaldet i rejsestalden, mens rytterne fik et måltid mad og måske overnattede i kroen på den anden side af vejen. Vi skal hverken have heste opstaldet eller overnatte på kroen, som ikke er en kro længere, men derimod nyde en lækker sandwich lavet af lokale råvarer. Efter 30 min. hvil og spisning hos Rejsestalden går turen igen videre nordpå langs kysten forbi Ejby og den smukke Ådal. Vi bliver ved kysten for såvidt det er muligt. Enkelte steder er vi nødt til at tage skridt ind i landet for at komme i den retning vi skal. Vi kommer forbi Kyndeløse sydmark og Kyndeløse Nordmark inden vi drejer østpå igennem Egholm skov og ender på Egholm Slot i hyggelige rammer. Her bliver vi mødt af Rikke Falck, indehaver, som byder velkommen med kaffe og lidt spiseligt. Rikke giver en kort introduktion til stedet, slottet og historien. Vi sunder os efter en god lang tur og hygger os i Rikkes selskab i 30. min. inden vi i fællesskab kører retur til vores  udgangspunkt på Hvalsø station. 

Det er en tur med nedslag i de historiske og forhistoriske minder vi kommer forbi undervejs. Langt det vigtigste er dog samværet undervej og nysgerrighed på landskabet, naturen og de andre turdeltagere. Det skaber vi i fællesskab. Mød op med nysgerrighed, begejstring og lyst til at gå og opleve nyt.

 
Pris:
Kr. 450,- kr. pr. person. Inklusive en lokal og uddannet guide som viser vejen og samtidig fortæller om området der passeres, i passende doser. Lækker sandwich hos Rejsestalden, lavet af lokale råvarer akkompagneret af lidt grønt og økologisk saft. En kort beretning om Egholm slot, det at holde fast i historien og samtidig udvikle stedet i en nutidig retning med besøgene, inkl. kaffe og lidt spiseligt til. Fællesskab og ren nydelse hvor guiden sikkert holder kursen.
 
Mødetid: kl. 8:30
Mødested: Hvalsø station, Tølløsevej 1, med gratis parkering på stationen.
Varighed: 8 - 8½ timer inkl. pauser og frokost – 28,5 km i raskt tempo / 4,5 - 5 km/t
Sværhed: 4 ud af 5 støvler - lang tur, men alle med god fysik kan være med. 🌱
Medbring: Tøj & sko efter vejret til en lang og aktiv tur, en fyldt drikkedunk og energibarer ved behov.
 
Arrangør: Outdoor Adventures
 
Spørgsmål stilles til Lars på telefon 5389 0585
 
🌤🌲 Velkommen udenfor! 🌤🌲
 
Se også vores andre vandreture: www.outdooradventures.dk/oplevelser-til-fod

Handelsbetingelser:

Betaling ved booking. 7 dages fortrydelsesret gælder

Ved køb indenfor 30 dage før eventdato gælder 3 dages fortrydelsesret.

Fuld refundering hvis corona-restriktioner kræver det eller ved afbud pga. corona sygdom.

Fuldt beløb refunderes hvis turen aflyses, ellers ingen refundering.