Guidet vandretur ad Skjoldungestien / Fjordstien

Guidet vandretur ad Skjoldungestien / Fjordstien

Lørdag d. 18/09-21 09:00 - 14:30

🍀 17,5 km vandretur ad Skjoldungestien / Fjordstien i kuperet terræn🍀
 
🍀 Lokal og uddannet guide der trygt og sikkert viser vejen 🍀
 
🍀 Besøg på det økologiske landbrug Hesselbjerg Gaard & frokost med lækker sandwich af lokale råvarer fra HesselbjergGaard 🍀
 
🍀 Start og slut ved Roskilde Havn, tæt på Roskilde station 🍀
 
Tag med på en oplevelsestur fra Roskilde Havn. Denne skønne vandretur i Nationalpark Skjoldungernes Land byder på storslået natur ved både skov, eng og søer. Vi følger først Skjoldungestien sydvest gennem Boserup skov og ud til Svogerslev sø, hvor Kornerup Å skal krydses med nationalparkens trækfærge. Efter at have krydset åen holder vi et stop på Hesselbjerggaard hvor gårdejer og tidligere næstformand i økologisektionen i Landbrug & Fødevare, Michael Svane byder indenfor. Vi får en spændende rundvisning og en fortælling om økologisk landbrug, lokal energiproduktion og kampen mod industrialisering. Vi holder frokostpause med lækre sandwich i drivhuset, ude på terrassen eller på høloftet alt efter hvad vejret tillader. Efter 30 min. ophold og spisning hos Michael går turen igen videre, denne gang nordpå gennem Kattinge og Boserup Skov hvor vi fanger Fjordstien nord for Boserup skov og følger kystlinien så langt det er muligt. Ruten tager os bl.a. forbi lærketræer og Blæs Bakkes’ Lerskrænt inden vi retter kompasset mod Kælligehaven og Roskilde Havn igen .
 
Pris:
Kr. 375,- kr. pr. person. Inklusive kaffe/the inden afgang. En lokal guide som viser vejen og samtidig fortæller om området der passeres, i passende doser. En kort beretning om Hesselbjerggaard, det at drive lokalt økologiske landbrug og levere til lokalområdets produktion, lækker sandwich lavet af økologiske lokale råvarer: pølse og pesto fra Hesselbjerggaard og boller lavet af korn fra naboens mark og akkompagneret af lidt gnavegrønt og økologisk hyldeblomstsaft. Fælles vandring.
Fuldt beløb refunderes hvis turen aflyses, ellers ingen refundering.
 
 
Mødetid: kl. 9:00
Mødested: Roskilde Havn, vindeboder 3 - Outdoor Adventures Camp. Tæt på Roskilde station og med gratis parkering på havnen.
Varighed: 5,5 time inkl. pauser og frokost – 17,5 km i roligt tempo.
Sværhed: 3 ud af 5 støvler - lang tur, men alle med god fysik kan være med. 🌱
Medbring: Tøj & sko efter vejret til en aktiv tur, en fyldt drikkedunk og energibarer ved behov.
 
 
Spørgsmål stilles til Lars på telefon 5389 0585
 
🌤🌲 Velkommen udenfor! 🌤🌲
 
Se også vores andre vandreture: www.outdooradventures.dk/oplevelser-til-fod
Maks. 6

DKK inkl. moms

Varetotal: 0 DKK
Total inkl. moms: 0 DKK
Moms (25,00%) 0 DKK

Handelsbetingelser:

Betaling ved booking

Muligt at aflyse med fuld refundering indtil 1 måned før eventdato. Inden for 30 dg: ingen refundering ved afbud.

Ved køb indenfor 30 dage før eventdato gælder 3 dages fortrydelsesret.

Fuld refundering hvis corona-restriktioner kræver det eller ved afbud pga. corona sygdom.